Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Sommer på Samsø

Langør, Stauns Fjord, Samsø

Mandag 22-7-13, sol, 20 – 22 grader, 0-4 m/s NØ, 0 sømil

Sejlturen til Aarhus planlægges og bestemmes af Sidsel, afløsende 1. gast. Hun havde egentlig besluttet, at vi skulle til Knebel Vig, men vi havde begge lyst til at blive i Langør en dag mere.

Det var også en klog beslutning, for havgusen indhyldede Samsø Bælt hele formiddagen og flere både vendte tilbage efter at have forsøgt sig.

Vi badede begge i det lune vand, som om eftermiddagen nåede op på 25,5 grader. Der blev råhygget og skipper fik poleret resten af den rustfrie aptering. Frokostbordet nød nabobådenes misundelse og gav skibskokken energi til cykelturen til Mårup, 2 x 6 km.

Det var en cykeltur, der gav mig minder  om da Kirsten og jeg var her med Flicka ll. cykelturen består af 3 faser på hver 2 km. Langørtangen, heden og birkeskoven.

I birkeskoven har man etableret en cykelsti langs den snorlige landevej, hvor man har taget hensyn de større træer. Det har medført at man har fået en charmerende cykelsti, der slynger sig lidt, hvor man cykler i skiftevis skygge og solpletter. Sidsel havde forlangt at jeg sikrede mig fotodokumentation undervejs.

Mens jeg cyklede hævede rugbrødsdejen og det kunne sættes i ovnen ved hjemkomsten. Der var også sat gang i Verdens Bedste Brød, som kunne bages når rugbrødet var færdigt. Der duftede lifligt fra båden i nogle timer mens det stod på og skipper fik tid til at bade igen. Vi gik en tur i Langør og tilbage langs stranden og nød scenerierne. I lagunen lå der 30 både for svaj, alle med stævnen mod øst.

Tilbage på båden blev der kokkereret. Løg, spidskål og laks med madfløde og nye kartofler. I mens redigerede Sidsel fotos fra dagen, mens der var det flotteste aftenlys. Desværre ligger der 2 næsten ens badekar fra Marselisborg Havn tæt på, hvor der er nogle meget jadrende kvinder, på den der affekterede måde uden i øvrigt at sige noget. Sidsel var på et tidspunkt nødt til at fortrække til kahytten.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: