Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Fra ilden til asken

Femø – Askø
Torsdag  11-07-13 – Sol, 18-22 grader, 6-12 m/s NV, 8 sm, 5-7 knob.

Målet for dagens ekspedition var Askø og Lilleø, som er forbundet af en 700 m lang dæmning. Det er på Lilleø, at kokken Claus Meyer har købt sig en æbleplantage, for her på Smålandsfarvandets småøer er der god bonitet og et ideelt klima for frugtavl, og nu også vinavl.

I modsætning til eftermiddagen, bød formiddagen på hustruvenlig vindstyrke og vindretning, så vi lagde fra kaj ved titiden og snørklede os ned mod Askø mellem de mange grunde. På flere tidspunkter viste ekkoloddet kun 2,2 m, men vi gled fint igennem. Vi fik et flot kig ind mod kirken på Fejø, der lå og lyste i solen. Syd for frugtavler-øerne var der regatta for mindre gamle træskibe, måske ålekvaser, og det var et flot syn, mens vi sejlede langs Lollands nordkyst mellem Askø og Lindholm.

Indsejlingen til den lille havn på sydspidsen af Askø foregik for maskine med mindste styrfart, da der ingen afmærkninger er, og da de grunde farvande kan være lumske. Intet under, at der kun var nogle få gæstebåde i den lille hyggelige havn. Vanddybden i havnen er kapitel for sig, da Askøfærgen pisker sand ind i havnen, når den slår bak for at bremse. Vi fandt dog en pæleplads, der tillod os at glide ind med stævnen mod sydvest uden at vi kunne mærke sandet, selv om ekkoloddet viste 1,3 m. Ved lavvandet senere, tror jeg at torpedokølen stod og hyggede sig i det fine sand.

Chefen for terrestriske aktiviteter havde dømt sig selv til læsning om læ, så kokken gik i gang med at afsøge havnebassinet for friske fisk. Efter en times fiskeri lå der 2 fine aborrer på broen, netop nok til et smagfuldt aftenmåltid. Senere ihærdige forsøg gav ingen nye fisk, men fra molehovedet fik jeg fat i nogle hornfisk, som er sjove, men som ingen gider spise.

Et par andre både kom ind og holdt os med selskab. Til sidst kom sejlbåden, Birthe af Nykøbing Mors, der forgæves prøvede at lægge til tre gange, hvorefter de opdagede, at de gik på grund. Så sejlede de uden for havnebassinet for at vende, men så kom færgen. Så lå de dér, og åbenbart syntes de, at de måtte ligge og vente til færgen sejlede igen efter en time, men den flinke havnefoged fik dem dog vinket ind igen på en egnet plads. Besætningen på Birthe var et herligt syn. Skipper var garanteret skolelærer, iført hjemmestrikket norsk trøje, Fjeldræven bukser, nærsynede stålindfattede briller med tantesnor og orange redningsvest. Som gaster havde han en sød lyshåret teenagedatter og potentiel svigersøn med sixpence. Konen var usynlig, men det er sikket hende, der har lagt navn til båden. Herlige iagttagelser og betragtninger, hvor man får sine fordomme bekræftet.

Den obligatoriske cykeltur blev det også til. Op til byen, købmanden, kirken og ud til det sydøstlige næs og tilbage. Øen er meget flad og cykelturens eneste strabadser var den stride vind fra NV. Den hvidkalkede klassiske landsbykirke var en positiv oplevelse. Der var en meget flot middelalderaltertavle, der som rygtet vil vide, at Askøboerne i sin tid har stålet på Femø. Desuden var der indmuret en flot vievandssten med soltegnet. Cykelturen åbenbarede de mest frugtbare hvedemarker, sukkerroemarker, frugtplantager osv., som vi endnu har set på turen. Uanset, hvor vi cyklede, kunne vi skimte det blå glimtende farvand hen over de frodige marker. Den berømte gule vipstjert så vi ikke noget til, men nogle gulspurve, der ikke vippede med stjerten.

Skibskokken grillede majskolber, som var købt ved Havnehøkeren på Femø, mens køkkenskriveren gjorde vejbodskartoflerne i stand og fiksede en smuk tomatsalat med hvidløg og vilde grøftekantsløg. Aborrefileterne blev grillet med skindsiden nedad og under låg, hvilket gjorde dem fabelagtige møre og saftige. Nessie spiste skindet som chips med åben mund og velbehagelige højlydte knaselyde. Det hele blev fortæret i læ af sprayhooden med udsigt til den hyggelige havn, med egen sejlklub, 3 tons søjlekran, lyseblå mastekran, badende knægte, og spritnyt klubhus med gæstesejlerfaciliteter.

Dagen blev afsluttet med en smuk solnedgangstur langs stranden på tørret ålegræs, langs marehalm blandt svirrende dansemyg.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: