Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Oh hvilken morgenstund

28. april 2013. Skive – Virksund, 14 sm. 6,5 – 8,9 knob. Sol, 2-11 gr., 7 – 11 m/s fra SV.

Et smukt morgenlys hoppede på skipper, der blev fristet til en skøn morgentur med skibshunden. Efter et grundigt morgenfoder begav hele besætningen sig til fods, syd på til “Værftet” – den lokale udstyrsbutik. Her mødte vi Helle og Lars Klok og fik en hyggelig snak med dem og andre gode folk, uden at mulvarpen kom særlig langt op ad lommen. Lars underholdt med sin glimrende fortælleteknik. Man skal jo ikke gøre en god historie ringere. Han fortalte f.eks. om deres store hankat, der en gang kom slæbende med en kanin! Min 1. gast fandt en ny redningsvest til skibshunden, men stropperne var lige korte nok, så enten skal hunden på skrump eller også skal stropperne forlænges. Heldigvis fandt Helle en god løsning, så hunden ikke skal undvære sine godbidder. Tilbage på båden blev hurtigt gjort klart skib og sejlene sat i den friske vind. Overmatrosen styrede op gennem den afmærkede rende med vinden ind agten for tværs. Som med alt, hvad hun foretager sig er det grundigt og præcis, så kølvandsstriben var lige som trukket efter en snor. Det blæste op til hård vind, så Skipper fik lov at holde pinden. Ved Nordkosten foretog vi en kontrolleret bomning og kunne runde Trangmanden i rekordtid, hvor farten havde været oppe over 8 knob. De sidste par ben mod havnen var på en foran på tværs, hvor farten kom næsten helt op på 9 knob og Flicka lå mere skråt en matrosen holdt af, så vi fik trukket kludene ned og kom vel i havn. Her fik vi anvist vores nye plads af Ole, plads nr 715, som vi fik rigget til med ledeliner og fortøjninger. En pragtfuld tur i kold og effektiv vind med flot solskin og drivende skyer.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: