Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Falsterbo – Abbekås m.m.

Tirsdag den 17. juli 2012. Solskin, skyer og enkelte byger. 18 – 20 C. 7-14 m/s V. 22 sm. 7,0 Knob gsn, max 10,6 knob.

På grund af vejrudsigten havde vi planlagt sightseeing inden dagens sejlads. Så vi spiste morgenmad sammen på Flicka, inden vi gik i felten. Vi fik set Skanør by, kirke og havn. Vi gik også igennem Falsterbo golfbane, med fare for løsslupne golfbolde, for at set Falsterbo Fyr, som er Sveriges ældste. Falsterbo Kirke viste sig derimod, at være en meget flot hvidkalket traditionel kirke med gotiske hvælv og mange fine interiørdetaljer. Kirken ligger beskyttet, og helt usædvanligt nede i bunden af en gryde mellem de høje klitbakker.

Herfra kørte vi til Fotevikens Vikingestad, der skulle være levendegjort. Der spiste vi frokost, bestående ”Pajer” med laks eller feta. Selve anlægget var desværre misligholdt og bemandet med uengagerede frivillige, som ikke orkede eller evnede at levendegøre stedet, som det fortjener. Det har helt sikkert engang været velplanlagt og charmerende. Drøn ærgerligt, for det kunne have været en oplevelse.

Så gik turen til Trelleborg, hvor vi kunne se et kvart rekonstrueret Trelleborg-voldanlæg med palisader m.m. Vi blev dog distraheret voldsomt af, at det ligger midt inde i et boligområde i Trelleborg, og at der derfor kun var blevet plads til en fjerdedel anlægget. Men vore medbragte øl og snacks formildede os, mens vi kunne sidde i læ af palisaden og nyde synet af de spændende ukrudtsplanter på voldanlægget.

Hver hele time åbner klapbroen over Falsterbokanalen, så vi skulle være klar til gennemsejling kl. 16:00 for at kunne være i Smygehamn inden aftensmadstid. Undervejs i den hårde vestlige vind opdagede skipper, at havnen kun kunne love en dybde på 2,0 meter under gunstige forhold. Efter lidt research besluttede vi, at fortsætte til Abbekås, hvor der skulle være en dybde på mindst 2,7 m i indsejlingen. Vi undgik de mange mørkegrå skyer, der med deres heftige byger, fulgte med lavtryksvejret. Vi sejlede i smukt solskinsvejr det meste af tiden og kunne kigge på de flotte gråviolette skyformationer og de tunge regngardiner. 10 sømil øst for Smygehamn fandt vi, efter kun 3½ times sejlads, en dejlig gæsteplads inderst i havnen, hvor Christel og Niels tog imod os.

De havde sørget for proteinforsyninger, og grillen sørgede for, at det blev spiseligt. Sammen med Niels’ franske rødvin, nye kartofler og den forhåndværendes salat, blev det til et kaptajnsmåltid, som rundede dagen af på bedste vis.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: