Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Hven – Falsterbo Kanalen

Mandag den 16. juli 2012. Solskin og byger. 18 – 20 C. 7-14 m/s V. 33 sm. 7,4 Knob gsn, max 10,3 knob.

Vi havde planlagt et større program for vores ophold på Hven. Det var mit andet ophold inden for få dage, men jeg havde jo gemt oplevelsen af selve øen, til Kirsten kunne være med. Vi skulle dog lige vente på, at det fik regnet af om formiddagen. Derefter udnyttede vi vores cykler til at komme rundt på øen.

Vi startede med Thyco Brahe Museet, som var en stor oplevelse. Selve museet var indrettet i øens tidligere store kirke på en meget charmerende og professionel måde. Der blev vist en rigtig god animation af Uranienborg, som nu kun eksisterer som et omrids, markeret med hække. Desuden var ¼ have rekonstrueret med lægeurter på overbevisende måde, designet af Sven Ingvar Andersson. I det hele taget var det samlede museumsanlæg en meget positiv og informativ oplevelse.

Turen gik videre til Gedefarmen med gårdbutik, som var indrettet i et udhus på en meget pittoresk måde med blandede havemøbler på sydøstsiden. Her var læ og her indtog vi gedefarmens tallerken med forskellige gedeoste og havtornsylte. Herefter tilbage mod Tuna by. Der fandt vi durum mjöls bageren. På Hven kan man, som et de få steder i Nordeuropa, dyrke durum hvede, da der er flere solskinstimer. Her købte vi durum mel, 4 durum bollar, 4 kanel bollar og oplevelse. På Kyrkebackan, på øens vestside, ligger Kyrkan med en af de smukkeste kirkeplaceringer, man kan tænke sig. Her mødte vi 2 unge munke med obligatoriske vomme, der var på pilgrimsvandring.

På kirkemurens sydside fandt vi en velplaceret bænk i læ for den hårde vestenvind. Her indtog vi kanelbollarne samt de medbragte øl. Vi havde udsigt til vestkystens høje skrænter, der i svungne buer tog imod Øresundsbølgerne. Så gik cykelturen tilbage til Gedefarmen, da vi ikke havde fået købt frisk Hven durum pasta til vores killing korv (gedekidspølse), som skulle indgå i aftensmenuen.

Vi endte i havnen på Bäckviken hvor vi sluttede med Hven Glass (hjemmelavet is) inden vi cyklede ad kyststien tilbage til havnen i Norreborg, mens Christel og Niels tog turbåden til Nyhavn. Vi skulle mødes på Falsterbo halvøen nogle timer senere.

Vi fik hurtigt gjort klart skib og lidt over fire stak ud i Øresund, der viste tænder fra den hårde vestenvind. Vi satte sejl med 1. reb i storsejlet og gled sydover i den effektive vind. Da vi kom fri af Hven, fik vi fuld udnyttelse af vinden og red sydpå, på de rullende bølger med 7 – 8 knob. Vi havde 33 sm foran os til Falsterbo Kanalens Nordhavn. Her skulle vi mødes med Christel og Niels, der havde taget bilen over broen. Vejret var rigtig lavtryksvejr, der vekslede mellem sol, grå skyer, skyer, byger og kraftig bygevind. Det var utrolig flot at sejle under Øresundsbroen i det dramatiske vejr, hvor skyer med gardiner af regn kom drivende fra Amager på Sverige ligesom en flot dobbelt regnbue viste sig over Malmö. Vel fremme, efter godt fire timers meget effektiv sejlads, lagde vi til på en pæleplads med næsen mod vinden.

Grill og pastakogning blev straks iværksat, da vi var sultne og Christel og Niels dukkede snart op og hjalp os med at spise de delikate gedepølser og durum pasta fra Hven tilsat passende mængder italiensk rødvin.

 

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: