Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Haderslev by

Lørdag den 8. oktober Sol og blå himmel 10 – 11 grader NV 3 – 11 m/s

Vindens ændring i styrke, var det eneste, der vuggede båden, men vi fik begge en rigtig god nats søvn og vågnede op til en smuk solopgang over X-Yacht værftet. En SMS skabte kontakt til Marianne og Poul, Kirstens søster og svoger. De havde rundstykker med til vores fælles brunch på Flicka III: med hjemmebagt græskarkernerugbrød, røræg, yoghurt med svensk hindbær, ost, hytteost, juice, kaffe og hyggesnak. Således styrkede gik vi på bytur gennem hyggelige middelalderstræder og smøger. Snart endte vi dog minefeltet af tøjbutikker. Solen og udmærkede strategisk placerede bænke formildede omstændighederne – det kan være ganske underholdende at iagttage menneskeracen. Det blev også til lidt kultur – et besøg i den meget smukke domkirke med dansk gotik, når det er bedst. Haderslevs berømte sønderjyske slagter flåede os til gengæld for 2 smørmøre oksemedaljoner, da fiskehandlerens udvalg var for minimalistisk. Turen sluttede med lækker frokost hjemme hos Marianne & Poul inden Marianne skulle på job. Det smukke vejr skulle udnyttes, så vi tog turen ud gennem fjorden med den nedgående sol i ryggen, for at sejle til Årø.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: