Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Årø

Lørdag den 8. oktober

Da vi kom fri af fjorden fik vi igen nordvestenvinden at føle. Det blæste 8-12 m/s og med rullende søer fra bagbord. Havnen i Årøsund ligger ikke specielt beskyttet, men vi fik da fortøjet langskibs til en flydebro midt i havnen med stævnen mod vest. I de sidste efterårssolstrejf gik vi en skøn tur ud til fyret. Solens sidste varme stråler bestrøg fyret, lige inden det selv begyndte at bestryge Årøsund med sit flashlys. Syd for fyret var to surfcastere ved at se, om de kunne lokke nogle flade i tasken. Havnekiosken havde 2 el-golfbiler holdende, og den havde et skilt, der var flottere end resten. Havnen havde flere bænke, der egnede sig til forskellige samtalesituationer – den ved havnekontoret var forsynet med et skilt: “hersidderdedederaltidsidderher” oversat til: Her sidder de, de der altid sidder altid her. 3 musende tårnfalke distraherede gasten. Den lille moderne og charmerende færge pendlede frem og tilbage mellem Årø og Årøsund som en fotogen forgrund til den purpurfarvede aftenhimmel. Meget inspirerende og livsbekræftende scenerier, der nok kunne forsinke aftensmaden. Den bestod til gengæld af kno-fladede cordon bleu, så bløde og møre som smør, en salat bestående af iceburgsalat, fintskårne kolde saltkogte aspargeskartofler, tomater, snackpeber, basilikumeddike, olivenolie, friskkværnet peberblanding og italiensk rødvin.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: