Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Super Tjörn Runt

Lørdag den 20. augist.

“Jætte kul tur”.

(foto – Flicka III overhaler en X 37 nord for Klädesholmen og da ligger vi nummer 7)

Solen vækkede os på det rigtige tidspunkt. Det var et fint kontrapunkt til fredagens dagsregn og det perfekte oplæg til kapsejladsen. Vejret var så godt, at morgenmaden blev indtaget i cockpit. Vores svenske Gast, Gunnar kom kl. 07:30 som aftalt og vi fik snart gjort båden klar, så vi var ude ved startområdet kl 08:30. Vores start skulle gå kl 09:25. Hundrevis af både var ved at gøre sig klar. Et fantstisk syn at være en del af. Vi var med urette bekymret for, om der var for lidt vind ved starten, men det viste sig at vindøgningen kom tidligere end forudsat af meterologerne.

Vi fik en perfekt start og gik over startlinien maks 10 sekunder efter signalet, just midt i feltet. Vi valgte at gå under Tjörnbroen, men øst om øen just efter, så vi fik fri vind. Vi havde Code 0 oppe og havde meget glæde af den i en skiftende mellemvind og fulgte godt med. Midt i Hakefjorden var vi  i den første trediedel af vores startfelt og ved Åstol var vi i førefeltet. Midtvejs havde vi skiftet Code 0 ud med fokken, og det var klogt, for vinden var øget til 9-11 m/s fra vest, og det var ren bidevind mod Åstol. Vi måtte endda tage nogle småslag for at holde fri af øerne.

Vi gik vest om Tjörnkalven og krydsede op mellem skär og holme og gik også vest om Klädesholmen. NV herfor overhalede vi en X37 fra Holland, men med svensk styrmand. Flickas Skipper ønskede ikke at være ved i hundeslagsmålet i Kirkesund og som eneste båd gik vi vest om Härön i 2 meter høje bølger og vind på m10-13 m/S fra vest, men det gik fint, men med en del modstrøm, som de åbenbart slap for inde i Kirkesund. Ude i de 2 m høje bølger måtte vi desværre tage et slag vest på for at undgå et underjordisk skær. Her fiskede spilerstagen fokkeskødet, og  vi mistede meget højde og tid på den konto. Desuden er den vestlige tur ca ½ sømil længere.

De vi kom nord for Härön, var det spændende at se om de både, som vi skiltes fra syd for Kirkesund, var kommer foran. Det var svært at vurdere, men en First 36.7, som vi havde fulgtes med ved Åstol, var vi lidt bagefter. Taktikken havde fejlet lidt, men det var ikke en katastrofe. Vi var med fremme og havde heldigvis ikke haft nogen uheld. Efter indsejlingen i Stigfjorden satte vi spiler uagtet at det blæste 10-12 m/s, men det gik fint, og vi fugltes med de andre og større både. Vinden øgede, men vi kunne holde spileren oppe og på et tidspunkt blæste det 15 m/s, og vi havde stadig den flotte hvide Elvstrøm spiler oppe med Faurby logoet fuldt eksponeret. Vi var oppe på 10 knob, da det gik bedst.

Vi kom i mål for spiler med 8,5 knob kl 13:32, 4 timer og 17 minutter efter start. Det var vi meget tilfreds med, og vi var alle nøjde med indsatsen, selv om der var et par detaljer, der kunne have været bedre.

I Almösund satte vi Gunnar af, så han kunne få fat i sin bil, og vi sejlede videre til sejlklubben syd for broen i Stenungsund for at at aflevere kontrolkort og se resultater samt præsentere båden på den officielle bro. Det viste sig, at vi var blevet nr 21 ud af 42 i vores gruppe og nummer 82 ud af 450 overalt foran mange interesante og hurtige både. Dvs vi er i den bedste 5.del og ifølge de lokale er meget flot. Næste år går vi op gennem Kirkesund medmindre vinden er nordlig. Vi er alle nøjde med indsatsen og resultatet.

I aften skal vi spise på Stenungsbaden (fornem spa-resort), hvor Faurby har reserveret bord. Det har vi fortjent.

1 comment to Super Tjörn Runt

Skriv et svar til Julie Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: