Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Dramatisk afslutning på forårets kapsejladser

Forårets sidste aftenkapsejlads i Virksund Sejlklub blev en dramatisk aften på mange måder:

  1. Starten gik i meget svag vind agten for tværs, så vi fik hurtigt spileren op og var lige ved at blive smidt uden om SB startbøje, men fik i stedet en flot start, hvor vi gled over startlinien 2 sek efter signalet. Vi lagde hurtig afstand til de andre, men gik kun 2,5 Knob. Vi sejlede en op-ned-bane. På krydset tilbage til bundmærket havde vi både fok og Code 0 oppe og det gik hæderligt, da vi rundede bundmærket, var kun Asterix foran og han var startet 15 min før os i Spilerløbet – selv Olivia var langt bagefter. Vinden var ved at dreje i SV, så vi beholdt Code 0 oppe og gik på en meget meget svag halvvind. På vej til topmærket 2. gang kunne vi se vestenvinden komme hen over Lovns Bredning fra de grå skyer i horisonten, og vi kunne se, at Asterix fik stor krængning, og vi fik travlt med at rulle Code 0 ind. Resten af benet var bidevind. På vej tilbage til bundmærket var det agten for tværs, og vi kunne fint bære Code 0 igen, de andre satte spiler – det skulle vi nok også have gjort. På 3. ben mod bundmærket var det ren bidevind, hvor det gik rigtig fint både med højde og fart. Herefter hjem til mållinjen igen med Code 0, hvor vi igen burde have sat spileren. Vi var for første gang første båd i mål, ca. 3 min foran Timeless en Advance 36. Jeg troede ikke, at 3 minutter var nok til at vinde på præmietiden.
  2. Da vi kom op i klubhuset var der stor diskussion. Kristian fra Olivia var kommet ind som ind af de sidste både, og han hævdede hårdnakket, at vi andre kun havde sejlet 2 omgange, men som man kan se af ovennævnte beretning, var Flicka III i 3 gange rundt. Flere anbefalede ham, fremover at bruge en kugleramme, og mange blandede sig højlydt i diskussionen, hvor bølgerne gik højt. Vi opfordrede ham til at nedlægge en formel protest, og jeg tilbød, at han kunne se mit spor på GPS-en, men det ville han alligevel ikke.
  3. Oven i tælleproblemerne blev Olivia diskvalificeret for at falde af på en båd uden at have overlap, hvor Olivia var luv båd. Der var vidner og så faldt hammeren.
  4. Resultaterne blev læst op, og vi fulgte dem med meget stor spænding. De 3 første løb havde andre vindere end normalt og Flicka III var vinder af spilerløbet og overalt vinder – Hurra ;-). —- så blev der en summen og tisken, og snart gik det op for alle, at der var sket en regnefejl i alle resultater, og der blev udført ny beregning. —– Den nye resultatliste vil ikke blive gemt, men glemt 🙁

Sikke en afslutning. Tak for nogle gode kapsejladser – Flicka III ses desværre først til næste forår i Virksund, da hun dels er i Skærgården i sommer, og dels sejler rundt i Aarhusbugten i september for at ende på værftet i Skærbæk for vinteropbevaring og garantieftersyn.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: