Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

Så blev hun færdig- næsten

Fredag den 27. maj ankom vi til værftshavnen i Skærbæk kl. 10:30. Flicka III lå i vandet og var ved at få mast på. Det lovede godt – nogen af bådebyggerne må have været tidligt i gang for at få roret monteret. I løbet af dagen gik det op for os at mange detaljer trods alt manglede, men der arbejdede en engageret sværm af bådebyggere på båden uden at bide af hinanden – flot teamwork. Allan, Virksund Sejlklubs måler, kom kl. 11:00, men ventede tålmodigt på, at hun blev færdig og kunne først aflæse vægten sidst på aftenen til 6,0 tons. 20:30 tog den sidste bådebygger hjem og båden var næsten klar, den manglede blot rengøring udvendigt samt storsejl. Det klarede Svoger Poul og skipper. Kl. ca. 21:00 døbte Kirsten hende i champagne, og vi drak resten. Kl. 00:30 kom Christel og Niels på besøg med endnu en flaske champagne, som også forsvandt og kl. ca. 00:02 faldt vi om.

Lørdag kl. 08:00 dukkede John og hans fætter, Lars op, med Steffen som chauffør. Vi var naturligt nok ikke helt klar, men de medbragte rundstykker og maritime kaffe blev indtaget om læ i den grå og blæsende morgen.

Men allerede kl. 09:35 lagde vi fra kaj og uden for havnen kalibrerede vi autopiloten og kl. 10:00 satte vi sejl og lydløst gled hun af sted med 6,5 – 7 knob på en agten for tværs. Hvilken lise for sjælen. John og Lars var tilpas imponerede, hvilket ikke blev mindre i løbet af dagen. I Lillebælt var der en voldsom modstrøm! Vi gik kun 4 – 5 knob over grunden, men 6-8 knob gennem vandet. Nord for Strib gik det bedre. Vi havde Code 0 (stor genoa) oppe og det gik super i 6-7 m/sek. Vi var klar til at sætte spiler, men grå bygeskyer trak op, og vi lod den blive nede – klogt. Det gik over stok over sten i 10 – 15 m/sek med 7 – 15 knob nærmest på læns.

Kl. 20:30 var vi på plads i havnen i Grenå lige neden for restauranten, hvor John lige nåde at give midag og rødvin. Så var vi også færdige efter ca 80 sm sejlads (150 km) og de andre gik ud som et lys, mens jeg lavede dette indlæg. Det lover godt og i morgen søndag kommer Kristian, og de har lovet sol og masser af vind fra SV, så det bliver ned af bakke til Sverige.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: